Salgskonsulent til Conquer Spirits

Vi søger en ihærdig, pålidelig og udadvendt salgskonsulent til at styrke salget af vores spiritusportefølje til eksisterende og nye kunder på Sjælland.

Er du vild med salg, kundekontakt, udfordringer og har lyst til at være med til at bygge noget nyt op, så kunne dette job meget vel være noget for dig. Du ved sikkert allerede fra et eller flere tidligere jobs, hvad der kræves, når du på egen hånd skal skabe yderligere vækst primært i detailhandlen. Du tænker i og ser løsninger, er opmærksom og kan kommunikere på en tillidsvækkende måde især ansigt til ansigt, da kundebesøg er altafgørende for succes. Det er ikke et krav, men en fordel hvis du allerede har en faglig viden inden for spiritus, der kan være skabt i et professionelt virke eller på hobbybasis. Conquer Spirits, der distribuerer både mindre og mere kendte spiritusmærker som eksempelvis ”Volbeat Rum III”, ”Brockmann’s Gin”, ”Old Pulteney” og ”BuzzBallz”, blev etableret i 2017 og er et lille selvstændigt selskab, men samtidig en del af AMKA Group. Du vil i det daglige referere til Business Manager i Conquer Spirits, Rene Andersen.

For den rette person tilbyder vi et spændende og udfordrende job i en familieejet virksomhed, hvor godt købmandskab, salg og ofte korte beslutningsprocesser er i højsædet. Vi er ambitiøse og har samtidig en god, respektfuld og uformel omgangstone.

Primære opgaver:

  • Besøge og øge salget til eksisterende kunder
  • Opsøge og etablere nye kunder
  • Udbygge og skabe relationer der sikrer et godt samarbejde
  • Sørge for at vores produkter er synlige, og at der er rotation i sortimentet
  • Iværksætte salgsfremmende aktiviteter og følge op på disse
  • Udarbejde præsentationer og salgsmateriale i tæt samarbejde med AMKA Groups marketingafdeling
  • Kontinuerligt følge op på salgsbudgettet, lave statistikker og rapportere til Business Manageren
  • Deltage i kundearrangementer, messer og spiritussmagninger m.m.

Kvalifikationer:

  • Du er proaktiv og har en helt klar forståelse af, at tingene ikke sker af sig selv
  • Du er robust, vedholdende og rationel
  • Du er god til at skabe relationer og vedligeholde dem
  • Du kan lide at have indflydelse og vil gerne være med til at påvirke udviklingen
  • Du kan præstere alene og arbejder struktureret og målrettet
  • Du har gerne en passion for spiritus, men er under alle omstændigheder interesseret i at styrke din viden
  • Du er et positivt menneske, som er ukompliceret og lige til at arbejde sammen med
  • Du arbejder hjemmevant i Microsoft Office-pakken
  • Du er indstillet på, at der lejlighedsvis må påregnes skæve arbejdstider

Vi tilbyder:

  • Du får et alsidigt arbejde på fuld tid i en virksomhed, der er i vækst og konstant forandring, og som beskæftiger mere end 165 medarbejdere i 10 lande
  • Du vil få løn efter kvalifikationer samt pension og andre personalegoder
  • Du får stillet bil og andre arbejdsredskaber til rådighed i arbejdstiden
  • Du vil arbejde sammen med gode kollegaer i et uformelt og ambitiøst team
  • Du vil have rig mulighed for at udvikle dig, og du vil være med til at præge din hverdag og opgaver
  • Du får mulighed for at blive en del af en af Nordeuropas førende distributører af øl, vin og spiritus af høj kvalitet

Upload venligst din motiverede ansøgning og CV via career.amka-group.com senest den 23. februar 2024. Samtaler vil blive afholdt løbende, og ansættelse vil ske hurtigst muligt. Hvis du har spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte salgschef Claus Wolfgang Freiberg på tlf.: +45 40 79 58 68 eller 86 41 96 00 (hovednummer).

AMKA Group
AMKA Gruppen, der i dag består af mere end 20 selskaber og 165 medarbejdere fordelt på ti lande, sælger +30 millioner flasker årligt og samarbejder med mere end 300 nøje udvalgte producenter. AMKA, der startede i 1978 som en hobbyvirksomhed, er i dag en af Nordeuropas største privatejede importører af vin, øl og spiritus. Den internationalt anmelderroste vingård, Quinta do Pégo i Portugal, er også en del af AMKA Gruppen.