Lagerassistent søges til travlt lagerteam

Er du struktureret, fleksibel og trives du i en hverdag med højt tempo? Så er du måske vores nye lagerassistent på lageret i Hørning (Aarhus).

Vi søger en engageret og ansvarsbevidst medarbejder til vores lagerteam, hvor du får en vigtig rolle i den daglige drift. Stillingen kræver, at du kan arbejde selvstændigt, bevare overblikket og trives med varierede arbejdsopgaver.

Arbejdsopgaver
• Pluk og pak af ordrer
• Klargøring af varer til forsendelse
• Lagerstyring og løbende oprydning
• Hjælp i produktionen af displays og trækasser
• Bidrage til en effektiv og struktureret arbejdsdag

Stillingen indebærer desuden, at du i ferieperioder og ved fravær skal kunne dække ind for den produktionsansvarlige.

Vi forventer, at du
• Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
• Trives i en travl hverdag med mange opgaver
• Er fleksibel i forhold til arbejdstider
• Er stabil, mødepligtig og hjælpsom
• Har en positiv indstilling og bevarer overblikket i pressede situationer
• Gerne har erfaring fra lager eller produktion
• Taler dansk

Det er vigtigt, at du er fleksibel og kan træde til for den produktionsansvarlige ved ferie og fridage.
I disse perioder vil arbejdstiden være kl. 9.00-17.00.

Arbejdstider
• Mandag, tirsdag, torsdag og fredag: kl. 6.00-14.00
• Onsdag: kl. 9.00-17.00

Vi tilbyder
• En alsidig hverdag med ansvar og variation
• Gode kollegaer og et uformelt arbejdsmiljø
• Grundig oplæring
• Fast arbejde under ordnede forhold
• Sundhedsforsikring og pensionsordning
• Løn efter kvalifikationer

Ansøgningsfrist
Upload venligst din ansøgning og CV via career.amka-group.com senest den 10. juni 2026. Samtaler vil blive afholdt løbende, og ansættelse vil ske hurtigst muligt. Ønsker du yderligere oplysninger vedrørende jobbet, så kontakt Jesper M. Nielsen via mail jmn@amka.dk).

Hvem er vi?
AMKA Gruppen, der i dag består af mere end 20 selskaber og 165 medarbejdere fordelt på ti lande, sælger +25 millioner flasker årligt og samarbejder med mere end 300 nøje udvalgte producenter. AMKA, der startede i 1978 som en hobbyvirksomhed, er i dag en af Nordeuropas største privatejede importører af vin, øl og spiritus. Den internationalt anmelderroste vingård, Quinta do Pégo i Portugal, er også en del af AMKA Gruppen.