Dygtig, diplomatisk og motiverende logistikchef

Vi søger en erfaren og dygtig leder med fødderne på jorden, der er klar til at tage ansvaret for tre vigtige afdelinger i forsyningskæden hos AMKA. En leder der kan navigere imellem og inden for områderne; lager inklusiv distribution, indkøbsdisponering og kundeservice.

Jobbet
Da vores nuværende indkøbs- og logistikchef har fået nye udfordringer internt i AMKA gruppen søger vi hermed en daglig leder til logistik-området. Som logistikchef får du det overordnede ansvar for AMKAs centrallager i Hørning ved Århus (+13.000 kvm), planlægningen og tilrettelæggelsen af indkøb til lageret, fragt ind og ud af lageret, samt vores kundeservice internt såvel som til omverdenen – vores to indkøbsdisponenter og tre kundeservicemedarbejdere er placeret på hovedkontoret i Randers, som også vil være det primære arbejdssted for logistikchefen.

Du får en helt central rolle, når det kommer til disponering af indkøb af især vin, men også spiritus og øl fra hele verden. En proces der omfatter både indkøbsdisponering, modtagelse, indlagring, opbevaring, plukning og sluttelig levering til et bredt spektrum af kunder inden for både B2B og B2C. Desuden vil du være ansvarlig for alle danske optimerings- og udviklingsprojekter inden for logistik
samtidig med, at du er klar til at hjælpe gruppens datterselskaber med eventuelle logistiske opgaver, som fx kontraktforhandlinger, fragt, analyser og konceptudvikling. Helt kort kan opgaver overordnet opsummeres som følgende:

• Lagerdrift med fokus på centrallager i Hørning (21 medarbejdere inklusiv lagerchef)
• Inbound og outbound logistik (leveringssikkerhed, prisforhandlinger, tredjepartslogistik og udvikling)
• Lagerstyring (disponering, leveringsgrad og omkostninger)
• Kundeservice (intern og ekstern)
• Logistikudvikling (procesoptimering, etableringer af relevante KPIer, omkostningsoptimering og S&OP)

Logistikchefen refererer til AMKA gruppens administrationschef, Karsten Ørum, men vil i det daglige arbejde have en bred kontakt-flade i organisationen.

Som person er du
Diplomatisk, imødekommende og en dygtig, empatisk leder, der kan kommunikere og samarbejde med alle samtidig med at alle overordnede mål nås. Du har en relevant jobmæssig baggrund og en uddannelse som eksempelvis ingeniør, HD-logistik eller lignende. Du er stærk inden for brugen af IT-systemer, der anvendes til planlægning og optimering af forsyningskæden (ERP, WMS og
BI). Du er desuden fortrolig med kontraktforhandlinger og begår dig hjemmevant på engelsk på forhandlingsniveau (også gerne på tysk, men det er ikke et krav). Du er vant til at have ”hands on” i drift og udvikling, og ved at målene, teamet og organisationen altid vægtes højt.

Det du får
Et spændende, givende og udfordrende job i en dynamisk virksomhed, hvor løn m.m. gives efter kvalifikationer. Foruden pensions- og sundhedsordning er der en attraktiv ordning for personalegoder. Du indgår desuden i den danske ledergruppe.

Ansøgningsfrist
Upload venligst en kort motiveret ansøgning og CV via career.amka-group.com senest den 30. november 2022. Samtaler
vil blive afholdt løbende, og ansættelse vil ske hurtigst muligt. Hvis du har spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte
Karsten Ørum på tlf.: +45 40 40 36 46.

Hvem er vi?
AMKA Group, der i dag består af mere end 20 selskaber, er en af Nordeuropas største privatejede importører af vin, øl og spiritus. AMKA, der blev stiftet i 1978 som en hobbyvirksomhed, tæller i dag mere end 165 medarbejdere i følgende lande: Danmark, Island, Norge, Sverige, Finland, Litauen, Letland, Polen, Portugal og Tyskland. Der omsættes mere end 30 millioner flasker årligt og
samarbejdes med over 300 producenter. Læs mere om AMKA Group på www.amka-group.com.

Læs som PDF